Blog om agile metoder, udvikling og ledelse


ordbog, værktøjskassen

Retrospektiv

Morten Ulrik Sørensen | 26.02.2021

Retrospektiv: Et møde teamet holder med passende kadence, hvor vi forholder os til hvordan det går og hvordan vi kan blive bedre.

Vi vil gerne have feedback og forbedringer på alle niveauer. Derfor er det en udbredt (og nyttig) praksis at agile teams forholdsvis ofte holder retrospektiver: Møder, hvor vi snakker om hvordan det går, hvordan stemningen er, hvordan processen virker for os, om der er noget vi skal skrue på.

Der er mange "opskrifter" på et godt retrospektiv. Vi vil opfordre til at man prøver mange af dem af, og blander lidt fra alle hylder, så det ikke bliver kedeligt eller fastlåst.

Dog prøver vi som hovedregel at holde det muntert/energi-givende, at stille spørgsmål som giver konstruktive og positive svar, og munder ud i nogle tiltag (eller actions) om hvad vi vil ændre fremover.

Rigtigt mange af "mine" retrospektives har denne form:

  • ice-breaker (det er vigtigt at alle lige har sagt noget, specielt nye på teamet, og det sætter også den muntre tone)
  • spørgsmål stilles, deltagerne skriver post-its
  • deling af post-its på tavlen,
  • fælles drøftelse
  • tiltag: hvad vil vi så ændre de næste par uger?

Læs om et her: Hvad motiverer os?