Blog om agile metoder, udvikling og ledelse


tanker

Ting jeg tror er sande om softwareudvikling

Robin Peters | 03.12.2023

Fra tid til anden har jeg brug for at frigøre lidt kognitiv kapacitet ved at få tanker ud af hovedet.

Den nemmeste form for at tømme ud er ved at lave en liste, så her er en med forestillinger jeg har om softwareudvikling:

  • At et teams1 kapacitet for kompleksitet altid vil blive fuldt belagt
  • At en domænemodel betyder andet og mere end en samling objekter med getters og setters, der kastes gennem nogen services
  • At det er en sonderende2 aktivitet at udvikle software - forretningsmæssigt, teknisk såvel som socialt
  • At holde persistens3 ude indtil strengt påkrævet øger fleksibilitet af og hastighed på udvikling
  • At behovet for at sige du er agil er omvendt proportionel med at handle efter agile principper
  • At specifik er første skridt, generisk kan potentielt følge
  • At SPAer bør være den sjældne undtagelse og MPAer, baseret på Hypermedia-frameworks, reglen for web-applikationer4
  • At fokus på internet-scale fra udviklingsstart er kontraproduktivt
  • At smarte datastrukturer med simpel tilhørende kode er uendelig meget mere attraktivt end omvendt
  • At master/main/trunk altid skal være grøn og branching gøres af nød5
  • Tabs. Ikke spaces6

Listen er en refleksion over min erfaring gennem de sidste, av, snart 3 årtier og derfor er den uundgåelig forskellig fra din. Ikke alle punkter har fundet lige stor enighed internt i Bestbrains heller og andre har andre perspektiver. Det er med vilje, at der er efterladt plads til fortolkning og jeg hører gerne feedback.

/Robin | rp@bestbrains.dk


  1. Samme for individer, organisationer og systemer generelt
  2. vb., -r, -de, -t (undersøge); sondere terrænet
  3. Databaser, alt der opbevarer data over tid
  4. HTMX og Turbo (underliggende HEY) er eksempler
  5. Mød Dave Farley og CI
  6. Seriøst, https://gomakethings.com/tabs-are-objectively-better-than-spaces/