Blog om agile metoder, udvikling og ledelse


estimering, værdi, tal, cost of delay

Det kan vi regne på

Morten Ulrik Sørensen | 02.09.2020

Her i den agile subkultur sætter vi nogle gange gerne tal på "fordi det giver et beslutningsgrundlag", andre gange er vi tilbageholdende, fordi...

En jævnligt tilbageværende overvejelse i mit agile arbejdsliv er, hvornår det er værdifuldt at sætte tal på, og hvornår det er spild af tid og vildledende.

Sirenesangen

Det lyder jo umiddelbart rigtigt: Hvis vi kan sætte nogle tal på x, y og z, så kan vi regne os frem til den bedste løsning. Ikke sandt?

Eksempler

Hvis vi har estimater for omfanget af hver user story, og vi har erfaring for hvor meget vi plejer at nå, så kan vi give et godt bud på hvad vi kan nå i næste sprint/release/uge (Yesterday's weather).

Hvis vi har estimater for omkostningerne ved at udvikle mulige features, og vi har estimater for værdien (gerne i form af fx Cost of Delay: hvad koster det at forsinke denne feature en måned?) — så kan vi jo regne ud, hvilken feature, der giver mest "bang for the buck" og bør udvikles først.

What's not to like? Jo, ser du, det er godt og nyttigt, men det kan overdrives og blive problematisk.

Farer

Usikkerhed

Hvis estimaterne er usikre (og det er de!), så kan vi blive narret til at vælge forkert.

Når man regner videre på usikre tal kan den aggregerede usikkerhed blive... stor.

Gaming

Hvis jeg gerne vil promovere min yndlingsfeature, så kan jeg jo (bevidst eller ubevidst) påvirke estimaterne, så værdien af "min" feature bliver for høj, og omkostningen for lav.

Når vi laver spilleregler, så opfinder vi et spil — hvordan vil spillerne spille det?

Estimering er svært

Det er sådan en helt tilbagevendene begivenhed i mit arbejdsliv: det går lige så godt, vi laver god og brugbar software, og så kommer ledelsen/kunden/aftagerne og spørger, hvornår vi er færdige. Et naturligt og rimeligt spørgsmål, vil man synes, men også et svært spørgsmål.

  • Færdige med hvad? Hvis vi er nødt til at forstå alle hjørner af vores fremtidige produkt for at kunne svare, og alle integrationer, og alle ønker og behov, så er vi tilbage ved vandfaldsudvikling. Jeg vil meget hellere svare på, hvad der realistisk kan nås til om en måned, end jeg vil svare på spørgsmål, der kræver viden af mig, jeg ikke har endnu.
  • Hvor færdige? Mener I med en første udgave, en brugbar udgave, en god udgave, en perfekt udgave, eller en nu-skal-der-aldrig-rettes-et-komma-mere udgave?

Grundig estimering er dyrt

Hvis estimaterne bliver så vigtige, at de for guds skyld ikke må være for forkerte, så skal vi gøre os meget umage for at lave dem.

Det tager tid, og tid kan man kun bruge én gang.

Estimering er ukomfortabelt

Hvis vi skal afgive estimater som vi ved er usikre, og vi ved, at vi bliver hængt op på det, hvis vi tager fejl — så bliver vi usikre og tænker mere på risikoen for at dumme os. Skal vi sikre os med en sikkerhedsmargin? Hvad hvis vi alligevel tager fejl?

Hvis estimaterne bliver for "vigtige", så er det ubehageligt at lave dem.

Anbefalinger

Så hvor lander jeg i alle disse overvejelser? Skal vi estimere og regne, eller skal vi lade være? Svaret er, at det kommer an på situationen (svaret er altid, at det kommer an på situationen).

Jeg har dog disse generelle anbefalinger:

  • Sammenlign kun estimater, der er lavet af de samme mennesker. Ellers er det æbler sammenlignet med pærer ganget med risikoen for gaming.
  • Hurtige estimater er billige at lave, opklarer mange spørgsmål, afdækker mange usikkerheder, og kan være gode nok at gå videre med.
  • Gamle estimater er ikke noget værd. Konteksten er vigtig.
  • Gør estimering ufarligt. Uforpligtende estimater er lettere at afgive og derfor ofte mere nøgterne.

Sammenfattende anbefaler jeg afdramatisering:

  • Sørg for, at alle er klar over at estimaterne er usikre (så vi ikke tror for meget på dem).
  • Sørg for, at alle er klar over at alle er klar over at estimaterne er usikre (så vi godt tør afgive dem).
  • Et hurtigt usikkert estimat er lige så værdifuldt som et omhyggeligt usikkert estimat (så vi laver dem, men ikke spilder tid på dem).
  • Lav estimaterne, brug dem, men tag dem med et gran salt og spis brød til.

Vi snakker tit om 80-20-reglen, at 80% af værdien skabes af de 20 første procent af arbejdet. Det gælder i høj grad for estimering:

Lidt er godt, og det er kontraproduktivt at prøve at være for grundige.

Jeg hører meget gerne om dine erfaringer med og synspunkter om estimering på mus@bestbrains.dk.