Hvor meget skal vi dokumentere? Lige tilpas, selvfølgelig.
Jeg arbejder tit sammen med nogen, som synes at vi bør dokumentere noget mere og bedre. Hvis nu user stories også kan læses som test-cases, og vi i øvrigt også lige skriver ned hver gang vi udfører en manuel test, og... Min første reaktion er som regel modstand: det tror jeg ikke, vi har brug for, og jeg tror at vi kommer til at spilde tid og energi på det.
Det samme går igen med andre ting.
Hvordan foretrækker jeg backloggen? I hovedet eller på et stykke papir. Højst Trello. (Jeg har tidligere skrevet lidt om, at hvis det er vigtigt skal vi nok komme i tanke om det igen.)
Hvad med bugs? Hvis der er en kendt fejl, så kan vi jo rette den. Til nød sætte en post-it på tavlen.
Men ikke altid. Nogle gange og i nogle situationer kan lidt mere på skrift være en vældigt god ting, og ja, nødvendigt. Hvis en opgave ikke kan udvikles og testes og releases til produktion samme uge, og den i øvrigt er en kende kompliceret og har mange detaljer — så er det at gøre alle en tjeneste at sørge for at det mest vigtige er skrevet ned og kan huskes og forstås.
Hvis der tages vægtige og ikke-trivielle beslutninger, så er det tit smart at have skrevet ned hvad der er besluttet, af hvem og hvorfor, så man med ro i sindet kan ændre beslutningen, når forudsætningerne er ændret (fx i form af architecture decision records).
Så hvor meget dokumentation har vi brug for?
Mit svar er: Quantum satis.
På gamle recepter og medicin-opskrifter betyder quantum satis: "den mængde, der er brug for, men ikke mere". [^Kvantum er jo noget med mængder, som i kvantemekanik, og satis er givetvis roden til satisfaction, så det er oven i købet latin, man har en chance for at afkode, og det er der jo en yderligere tilfredsstillelse i.]
Just enough (documentation/design/process/...) er det nu mere kendte agile meme for den tankegang — men det lyder sejt på latin.
