Der er altid masser af gode ideer til det, vi bygger, og det er jo dejligt. Men der også altid mere end rigeligt. Omfavn det, og start med de bedste.
Her i løbet af sommeren genlæste jeg Jeff Pattons fine User Story Mapping, som handler om så meget mere end lige snævert User Story mapping. Der er mange indsigter i, og en som vakte genklang hos mig, er konstateringen af, at der altid er for meget at bygge, og at vi aldrig kan nå det hele:
Remember, there’s always too much to build
Jeff Patton
For ja, der er altid mange flere gode ideer til smarte tilføjelser til det vi bygger, end der er tid til at bygge — også flere, end at det kan løses ved at prøve at bygge hurtigere.
Derfor er det så vigtigt, at vi er gode til at vælge hvad vi bygger først. Det, vi bygger først, kommer hurtigst ud til brugerne og skaber værdi, og det vi udskyder længst... det står i kø, og kommer måske senere, eller kommer måske aldrig, for lur mig, om der ikke som regel dukker andre ideer op undervejs, som igen er bedre end de dårligste af de hidtil udskudte ideer.
Det slog mig, at det er en af grundene til, at spørgsmålet om "hvornår vi er færdige" aldrig er helt let at besvare. De, der spørger, kender som regel i grove træk den eksisterende backlog, og de forestiller sig, at de spørger om, hvornår vi har bygget alt, der står på listen. Og min erfaring er så, at mens vi bygger de vigtigste ting og får feedback fra brugerne, så dukker der nye og endnu bedre ideer op i et tempo, så afstanden til "bunden af listen" sjældent bliver kortere.
Jeg tror ikke, jeg har arbejdet med et produkt, hvor vi nåede i bund med den oprindelige liste af ideer. De oprindelige ideer synes altid fantastiske, men der kommer altid nogle endnu mere forrygende (og velfunderede) ideer forbi, så ingen ender med at savne "den tynde hale" af oprindelige ideer. Omvendt har der også ofte været ideer, der har startet i bunden af listen, men så — efter brugerne fik produktet i hænderne — viste sig at ramme et virkeligt behov, og blev forbedret og rykket op (på bekostning af andre, "næstbedste" ideer).
Ideer er der nok af, og selv gode ideer skal af og til vige, fordi der er andre ideer, der er bedre.
Husker I soldaten i Fyrtøjet af H.C. Andersen? Ved sin første tur i træet fylder han først sit tornyster med kobbermønter fra kisten under hunden med øjne så store som tekopper. Da han finder sølvmønter under hunden med øjne så store som møllevinger, hælder han kobbermønterne ud for at få plads til sølvmønterne. Og sølvmønterne må jo så vige pladsen for guldmønterne i kisten under hunden med øjne så store som Rundetårn.
Så længe der er ideer af guld skal vi ikke være så kede af, at vi ikke rigtigt når til ideerne af sølv.
Sikken overflod.
