Back to All Events

Lær at lede agilt


BestBrains P/S introducerer i samarbejde med Ploug Niemann Lederudvikling A/S

Lær at lede agil

- Et forløb for dig der vil udvikle dig som leder i den agile organisation


Mange ledere kender til kravet om større produktivitet uden tilførsel af flere ressourcer og behovet for at kunne tilpasse sig omgivelser i hastig forandring. Resultatet er ofte frustrerede medarbejdere, der ikke kan få tiden til at slå til og levere den kvalitet, de selv ønsker.

Så hvordan hjælper du dine medarbejdere til at blive mere produktive og mere motiverede på samme tid? Og er det muligt for dig selv at lykkes bedre som leder og samtidig få et større personligt overskud?

Der findes faktisk en måde at arbejde og lede på, der kan skabe større effektivitet, kvalitet og arbejdsglæde på én og samme tid. Metoden hedder agil ledelse
 

Agilitet - hemmeligheden inden for ledelse

Agilitet er blevet kaldt den bedst gemte hemmelighed inden for ledelse, fordi metoden i lang tid kun blev brugt i IT-verden. Men de seneste år har andre sektorer fået øje på potentialet.

Den agile arbejdsform er blevet en succes i mange virksomheder, fordi den understøtter de måder, som moderne medarbejdere foretrækker at arbejde på:

  • Man bruger sin tid på noget, der er meningsfuldt og til gavn for andre.
  • Man planlægger selv arbejdet i samarbejde med sine kollegaer.
  • Man gør sig hele tiden dygtigere.

Der er tre typer af gevinster, som går igen i de organisationer, hvor både ledere og medarbejdere arbejder ud fra de agile principper:

  • Man får mere engagerede, initiativrige og tilfredse medarbejdere som følge af mere hensigtsmæssige arbejdsformer.
  • Man får bedre opgaveløsninger med færre fejl som følge af hurtigere og mere præcis feedback og kommunikation.
  • Evnen til ændring af retning og prioritering forbedres som følge af indsigt i brugernes behov og hurtigere beslutningsprocesser.

Når de agile arbejdsformer ikke er mere udbredte, skyldes det, at de fleste ledere mangler kendskab til metoderne og tankesættet og ikke har lært at gøre deres ledelsesteknikker mere agile.


Det råder vi bod på nu med lederudviklingsforløbet Lær at lede agilt. Forløbet vil give hver enkel deltager mulighed for at forstå og tilegne sig de agile metoder, redefinere sin egen lederrolle og implementere den nye arbejdsform i sin egen organisation.
 

Hvem er vi?

Bent Jensen og Hans Niemann designer og faciliterer forløbet og hjælper også med implementeringen i din organisation undervejs.

Bent er en af pionererne bag agil udvikling. Han har beskæftiget sig med agil udvikling i softwarebranchen siden 2000 og har siden hjulpet en række virksomheder i forskellige brancher med at indføre agile arbejdsformer.

Hans er en af Danmarks mest efterspurgte ledelsesrådgivere. Hans’ speciale er personligt lederskab og hvordan man som leder kan tilpasse sin rolle til forandringer. Hans har i 20 år rådgivet både top- og mellemledere i den private og den offentlige sektor.
 

Hvad kommer vi til at arbejde med?

Formålet med forløbet er at ruste dig til at udvikle din organisation, så den bliver mere højtydende, samtidig med at den udvikler og forbedrer sig. Det er en krævende opgave, som stiller krav til dig på fem dimensioner af din rolle som leder. Disse fem dimensioner vil vi arbejde med som en rød tråd igennem forløbet.

slide3.jpg

Lede ned
Du vil få mulighed for at videreudvikle dine evner til at udvikle og lede teams. Du skal sikre gode rammer og stimulere en konstruktiv teamkultur – og du vil lære at forfine dine teknikker til at sætte opgaver i gang og følge op på dem på præcise og tidsbesparende måder. Du skal også arbejde med, hvordan du får synergi mellem teamledelse og 1:1 ledelse og udvikling af de enkelte medarbejdere i de forskellige teams med
udgangspunkt i deres individuelle talenter og roller. For meget kontrol hæmmer medarbejdernes motivation og produktivitet. Derfor skal du udvikle dine evner til at delegere og lære dine medarbejdere selv at træffe så mange beslutninger som muligt – ansvarligt og hurtigt.

Lede hen
Når du og dine medarbejdere begynder at arbejde agilt, vil det udfordre samspillet med andre dele af organisationen. Forløbet vil give dig en klarere forståelse af det system, som din del af organisationen indgår i. Det vil gøre dig i stand til at igangsætte forbedringer, som ikke kun virker lokalt, men derimod påvirker hele virksomhedens evne til at leverer høj kvalitet. Det vil hjælpe dig til at blive en bedre lederkollega, der er i stand til at fastholde dine dagsordner og samtidig udvise empatisk forståelse af dine kollegaer. Du lærer også, hvordan du bliver en god teamplayer, der inspirer til mere agile møde- og arbejdsformer i alle de grupper, du befinder dig i.

Lede ud
En rød tråd gennem forløbet vil være at udvikle dine og dine medarbejderes evner til at forstå, hvad der er vigtigst for jeres kunder og dermed for jeres succes. Vi træner dine evner til i ord og billeder at formidle din virksomheds brugerorienterede kurs på en måde, der vækker engagement og lyst til at bidrage. Du bliver også trænet i, hvordan du i dine daglige handlinger som leder gør kundens perspektiv til præmis for al
opgaveløsning og prioritering. Derudover vil du få metoder til at lære dine medarbejdere at forstå kundernes behov og sammen skabe brugbare løsninger gennem hurtig kommunikation og feedbackloops – og uden unødig spild af tid og ressourcer.

Lede op
Evnen til at lede effektivt op – det vil sige dit samspil med dine chefer og virksomhedens øverste ledelse – er i sidste ende en forudsætning for at lykkes med en agil transformation. Det skyldes, at implementeringen af agile arbejdsformer altid indebærer en kulturforandring og nye måder at tænke og prioritere på. Derfor skal du i forløbet træne dine færdigheder i at kunne argumentere med udgangspunkt i dine chefers kort over verden og på samme tid få rum til at forandre din del af organisationen på de måder, som du ønsker.

Lede ind
Den femte og sidste dimension – at lede dig selv – er erfaringsmæssigt det vigtigste aspekt i agile forandringsprocesser. Derfor bliver du trænet i at skabe dit eget fundament for dit lederskab. Det vil gøre dig i stand til at fokusere din energi på de ting, som er vigtige, men som ikke sker af sig selv. Forløbet vil også give dig mentalt styrke til at møde den modstand, som du uvilkårlig vil komme til at møde. Endelig får du trænet din argumentation og din personlig kommunikation i svære situationer, og du får metoder til at prioritere og improvisere ud fra, hvad der er vigtigst – både for din organisation, jeres kunder og for dig selv.

Hvad får du ud af forløbet?

Klare mål for – og opfølgning på – forløbets udbytte for dig og din organisation
Forløbet strækker sig over 12 måneder. Både før start og som afslutning, afholder vi en samtale med dig og eventuelt også med din chef, hvis du ønsker det.

Målet med den første samtale er at fastlægge, hvad du og din organisation skal have ud af forløbet og dermed konkretisere de effekter, som I vil have opnået, når de 12 måneder er gået.

Den anden samtale skal gøre status og klarlægger næste skridt for at fastholde den udvikling, som er sat i gang – både for organisationen og for dig personligt.

Forløb

Oktober, 2017
- Individuel samtale om målsætninger

Med Hans Niemann eller Bent Jensen.


15.-16. november, 2017
-
To dages internat

Forløbet begynder med et tankevækkende og inspirerende overblik over de mest succesfulde agile organiseringer og arbejdsformer gennem de seneste år.

På dette fundament får du udleveret en agil og virtuel værktøjskasse, som du kommer til at benytte dig af undervejs i forløbet, og når du skal implementere forandringerne i din
organisation. Værktøjskassen vil bestå af to dele; organisation og ledelse.
Organisationsdelen vil indeholde værktøjer til at designe arbejdsprocesser, teams, kommunikations- og feedbacksystemer, styringsredskaber og møder. Ledelsesdelen vil
være værktøjer til at lede ned, hen, ud, op og ind.

Internatet vil fokusere på udvalgte værktøjer fra værktøjskassens to rum:

  • Hvordan kan du gøre dine medarbejderes opgaveløsning mere teambaseret? Hvilke fordele og udfordringer giver det, og hvilke metoder og værktøjer vil være særlig brugbare for dig og dine medarbejdere?
  • Hvordan kan du – i samspil med menneskerne omkring dig – udvikle dit tankesæt og din adfærd i rollen som leder, når du skal være rollemodel og igangsætte agile normer og arbejdsformer i din organisation?

Vi vil også bruge internatet til at skabe en tryg og effektiv læringsgrund med høj tillid og stor rummelighed. Derfor skal vi lære hinanden at kende professionelt og personligt og have en introduktion til hinandens respektive målsætninger.

Derudover skal vi etablere de teams, der skal arbejdes i undervejs. En af spillereglerne for de enkelte teams er, at jeres team først er lykkes, når alle medlemmerne har opnået det, de har sat sig for.

Sted: Kragerup Gods


Januar, marts, maj, september 2018
- Workshops

Undervejs i forløbet afholder vi fire heldagsworkshops. På disse workhops vil du blive introduceret til alle værktøjerne fra de to rum – og med dem som udgangspunkt vil der være en intens vidensdeling og erfaringsudveksling mellem dig og de øvrige deltagere.

Omdrejningspunktet vil være jeres egne erfaringer fra den mellemliggende periode, hvor I har afprøvet og implementere de agile arbejdsformer og ledelsesteknikker i jeres respektive organisationer. Vi følger op på, hvor langt I er nået ift. at realisere de mål, I har formuleret i begyndelsen af forløbet. Den gensidige inspiration og læring vil finde sted både i hele gruppen og i dit team.

Vi designer programmet for de fire workshops undervejs ud fra de specifikke ønsker til indhold og form, som du og de øvrige deltagere har.

Sted: BestBrains, Sankt Gertruds Stræde 5, 1129 København K og
Ploug Niemann Lederudvikling, Nikolaj Plads 30, 1067 København K


November 2018
- To dages internat

Som afrunding mødes vi igen til to dages internat. Denne gang er det deltagernes læring, de konkrete resultater og vejen videre, vi fokuserer på.

Sted: Kragerup Gods


Indledende og afsluttende møder aftales individuelt med hver enkel deltage.
Datoer for heldagsmøder og afsluttende workshop er endnu ikke fastlagt


Praktik og pris

Prisen for det samlede forløb er kr. 28.000 ekskl. moms og omfatter alle aktiviteter i programmet, materialer samt overnatning og forplejning på de to internatophold. Betalingen opkræves i to rater á kr. 14.000 ekskl. moms. Første rate opkræves ved tilmelding - anden rate i august 2018.  Betalingsbetingelserne er 30 dage netto.

Hvis du har spørgsmål til forløbet er du meget velkommen til at kontakte Hans på mail hn@ploug-niemann.dk eller Bent på mail bent.jensen@bestbrains.dk

Det vil være en stor fordel i forløbet at have en JTI profil, som er udarbejdet inden for de seneste to år. Hvis du ikke har en JTI profil, kan du få den afdækket hos Ploug Niemann Lederudvikling forud for forløbet for 3.500 kr. inklusiv samtale, personlig rapport, udviklingspunkter og materialer.


Jeg synes, det lyder spændende og vil gerne tilmelde mig udviklingsforløbet Lær at lede agilt.

Ja tak *

Afmelding fra deltager

Bliver du, inden forløbet er startet, forhindret i at deltage, gælder følgende:

  • Indtil 6 uger før kursusstart: Det indbetalte kursusgebyr (ratebetalingen) refunderes
  • Mellem 6-4 uger før kursusstart: Det indbetalte kursusgebyr (ratebetalingen) fratrukket 25% refunderes
  • Mellem 4-2 uger før kursusstart: Det indbetalte kursusgebyr (ratebetalingen) fratrukket 50 % refunderes
  • Senere end 2 uger før kursusstart: Det indbetalte kursusgebyr (ratebetalingen) refunderes ikke

Ønsker du efter tilmelding at afmelde dig forløbet bedes du sende en mail til hn@ploug-niemann.dk eller bent.jensen@bestbrains.dk. Ved sygdom og andre forhindringer giver vi mulighed for, at pladsen kan overdrages til en lederkollega i samme virksomhed eller organisation.
 

Aflysning  

Med henblik på altid at sikre en høj kvalitet i vores kurser forbeholder vi os ret til at aflyse kurser. Det kan være tilfældet, hvis det f.eks. skønnes, at et for lavt deltagerantal vil medføre, at deltagerne ikke får det tilsigtede udbytte af kurset. I det tilfælde refunderer vi naturligvis det indbetalte kursusgebyr.