Den gode Product Owner
- Nøglen til succes

 

Evnen til at prioritere og kommunikere er afgørende egenskaber for en god Product Owner, der skal sikre, at udviklingen passer til forretningens behov.

At lave software, der giver værdi for kunden og forretningen er langt vigtigere for succes, end at spytte features ud i en lind strøm, derfor er Product Owner (PO)-rollen tæt på at være den vigtigste for et produkts eller et projekts succes. Alligevel er PO-rollen den mindst beskrevne rolle i agile metoder som Scrum og Kanban, hvor der fra begyndelsen primært har været fokus på dem, der udvikler softwaren.

Løbende tilpasninger

I vandfaldsprojekter forsøger man at fastlægge alt på forhånd og håndtere ændringer til planen særskilt. I et agilt forløb skal PO'en hele tiden være åben for ændringer og tilpasse backloggen, når projektets omgivelser og mål ændrer sig. PO'en opererer i spændingsfeltet mellem nødvendige features, innovative idéer og det muliges kunst, og skal løbende balancere behov i forhold til den aktuelle situation samt kunne levere en klar opgavebeskrivelse til teamet der skal udvikle softwaren.

Oraklet på ølkassen

En af de store udfordringer for PO'en er at sortere det uvæsentlige fra. Hver ny feature har en omkostning på både kort og lang sigt, og de mange gode idéer fra alle sider gør det nødvendigt at øve sig i at sige "nej". PO'en skal også afklare afhængigheder til andre projekter og produkter uden for teamet og skal sikre, at softwaren bliver taget hensigtsmæssigt i brug.

Når PO'en samtidig skal kunne stille sig op på ølkassen og lede teamet i den rigtige retning og støtte dem i at finde på kreative løsninger i stedet for blot at diktere løsninger, er det åbenlyst, at vores forventninger til en PO nærmer sig det uopnåelige.

Hver ny feature har en omkostning både på kort og på lang sigt, og de mange gode idéer fra alle sider gør det nødvendigt at øve sig i at sige “nej”.

 

De afgørende egenskaber - KOMMUNIKATION OG PRIORITERING

To egenskaber er helt afgørende for en PO: Evnen til at kommunikere og til at prioritere.

Kommunikation er vigtig, fordi PO'en skal formidle sammenhængene mellem forretningens behov og den udviklede løsning over for brugerne, interessenterne og udviklerne. PO'en skal videregive detaljerede behov til teamet og præsentere overordnede mål og forretningsmæssig fremdrift over for interessenterne - det er kommunikation på mange forskellige niveauer.

PO’en skal have en grundig forståelse af hvad værdi er for forretningen og hvilke muligheder i produktet vi kan udnytte eller hvilke begrænsninger vi skal overvinde for at levere værdi

 

Prioritering er afgørende for at vi laver det rigtige, og det kræver forståelse og mod. PO'en skal have en grundig forståelse af hvad værdi er for forretningen og hvilke muligheder i produktet vi kan udnytte eller hvilke begrænsninger vi skal overvinde for at levere værdi. PO'en skal også have modet til at tage beslutninger fremfor at søge konsensus i hele organisationen - en konsensus som kan ende med at gøre produktet uinteressant eller svært at bruge for slutbrugerne, fordi det vil opfylde alles behov. Som PO skal du kunne tage en beslutning og være parat til at korrigere, hvis du bliver klogere. Inden for det agile er muligheden for at korrigere heldigvis sjældent længere væk end næste sprint-planlægning, hvor du kan prioritere rettelser til funktionalitet ind baseret på feedback fra brugere eller interessenter. 

Forretnings - eller IT-baggrund

PO bliver ofte rekrutteret enten i forretningen eller blandt personer med indgående forretningskendskab i IT. Forretningsprofilen har ofte en fordel i et stort netværk og indgående forretningskendskab. Ulemperne kan være mangelfuld forståelse af IT. Hvis PO'en ikke har et tæt samarbejde med udviklingsteamet, kan teamet ende med selv at foretage vigtige trade-offs mellem behov og den implementerede løsning, uden at PO'en har mulighed for at indgå i en diskussion. Derved er der fare for, at forretningen ikke får de behovene dækket mest effektivt.

Udviklerprofilen er teknikeren, som i kraft af sit store kendskab til et produkt, eksempelvis som arkitekt eller lead developer, bliver PO. En person med så indgående IT-kendskab er værdifuld, men ulempen kan være, at der kommer for meget fokus på produktet og for lidt på forretningen. Forretningen kan ende med ikke at opnå de forventede resultater.

Vær derfor opmærksom på profilen, når du skal rekruttere en PO, eller hvis du selv er PO. Undervurder ikke rollen, og vær bevidst om, at det nok både er den vigtigste og den sværeste rolle i softwareudvikling. Og hvis du er teammedlem, så sørg for at hjælpe PO'en med at foretage fornuftige valg, der giver værdi til forretningen.

 

 
 

5 konkrete tips til en Product Owner

 

  1. Øv dig i at sige "Nej". Spørg eventuelt: Hvad er det så vi ikke skal lave ?
  2. Sæt en fast rytme for dine møder og hold den.
  3. Gør dit arbejde med backloggen synligt for dit team. Fysisk eller elektronisk.
  4. Brug 75% af din tid på features der skal laves inden for den næste måned.
  5. Få målt dit teams hastighed over tid (fx Story Points pr. sprint)og brug den i planlægning på længere sigt.
 

Spørgsmål?

Er du interesseret i coaching af og uddannelse af Product Ownere, er du meget velkommen til at sende os en besked herunder eller at skrive direkte til Jesper Thaning:  jesper.thaning@bestbrains.dk

Name *
Name
 

Få inspiration til hvordan I effektivt nedbryder, prioriterer, afklarer og klargør opgaverne til jeres teams med workshoppen User Story Map workshop


Læs mere her


Product Owner - Kommende åbne kurser: