Back to All Events

Lær SAFe med LEGO (Århus)

Free event

With: Tomas Eilsø & Søren Weiss
Lanuage: Danish

Where:
STARK
Skanderborgvej 277
8260 VIBY J

 

Vil du være med til at afprøve skaleret agil udvikling i real-tid, ved at simulere et stor agilt udviklingsprojekt?

Kom og oplev skaleret agil udvikling, hvor vi bringer simuleringen op til næste niveau.
Vi tager udgangspunkt i SAFe-metoden (Scaled Agile Framework), som er et anerkendt rammeværk for kollaborativ produktudvikling i store organisationer. 

Vi opbygger en vision for produktet og flere teams planlægger, koordinerer og bygger ét stort sammenhængende LEGO-produkt, ved brug af principper og teknikker fra SAFe.

Vi får bygget masser af LEGO og har det sjovt, men du får også værdifuld indsigt i hvordan skaleret agil udvikling kan foregå og en introduktion til hvordan SAFe griber skaleret produktudvikling an.

Vi gør opmærksom på at der er begrænsede pladser til arrangementet, og at der vil være venteliste i tilfælde af at arrangementet bliver overtegnet.


Videoen er fra november 2015, hvor BestBrains afholdte første omgang simulering af SAFe med LEGO.  Scaled Agile Lego® Game var rammen, som på legende vis indførte deltagerne i Scaled Agile Framework. Der blev bygget masser af LEGO, diskuteret og skaleret.


Tomas Eilsø er Agil coach indenfor ledelse og transformation og SAFe konsulent (SPC4). Tomas er specialiseret i agil og lean softwareudvikling, med stærke kompetencer i organisatorisk forandringer, ledelsesrådgivning, coaching og faciliteringer. Tomas hjælper i dag bl.a. store organisationer med implementering af rammeværket SAFe (Scaled Agile Framework), både som underviser og i rollen som rådgiver. Ligesom Jeff Sutherland blev inspireret til Scrum fra hans tid som jagerpilot, har Tomas fløjet F-16 jagerfly i det danske forsvar. Tomas er også medejer af det firma som agilt har udviklet F16 simulatorerne der benyttes i dag i forsvaret.

 
Søren Weiss

Søren Weiss er agil coach med speciale i transformationer og lærende organisationer. Søren har en baggrund som udvikler, projektleder, scrummaster og productowner, og han har en mangeårig solid erfaring som konsulent indenfor agile transformationer i store organisationer. Søren er ledelsescoach og fungerer som arkitekt og trainer i transformationsprocessen. Som særligt fokusområde hjælper Søren organisationer med at systematisere læring på tværs af hele organisationen og dermed skabe effektive lærende organisationer. Søren er selvstændig konsulent og er ejer af firmaet Version1.


* Ved tilmelding af et af BestBrains café-møder bliver du automatisk tilføjet BestBrains nyhedsbrev. Du kan til hver en tid afmelde dig via nyhedsbrevet.